Eksamen

Den skriftlige eksamen foregår hjemme hos dig selv. Du vil efter modul 9 få tilsendt 12-14 spørgsmål og en case, som du har 14 dage til at besvare og returnere til os.

Dine selvrefleksioner og udviklingsmål, som du har afleveret mellem hvert modul, vil indgå som en del af din samlede bedømmelse.

Den mundtlige eksamen tager tre eller to dage afhængig af hvor mange I er på holdet. I deltager i hinandens eksaminationer, både som fokusperson og som støtte.

Eksamen tager ca. en time.

Du starter med en coaching af en medstuderende, som du trækker umiddelbart inden du går på. Du gennemfører en coaching på en halv time vha. NØGLEN. Undervejs tager dine medstuderende noter i form af feed-back, som du får udleveret efterfølgende.

Efter coachingen bruger vi en halv time i afslappet dialog mellem dig, ekstern censor og dine interne undervisere, hvor du har lejlighed til at uddybe din coaching og dine skriftlige besvarelser og vi vil stiller spørgsmål til disse.

Umiddelbart efter din eksamination trækker vi og censor os tilbage, hvor vi får en snak om din coaching og dine besvarelser.

Du vil først få at vide om du er bestået eller ikke bestået, når alle dine medstuderende har været oppe den pågældende dag.