En TLC SeksualCoach kan hjælpe med at skabe rum til den nødvendige samtale om seksualitet og bekæmpe den seksualitetsforskrækkelse, der har grebet danskerne.
I forbindelse med et interview om TLC SeksualCoach uddannelsen, blev jeg spurgt om vi danskere er blevet mere ”nøgenhedsforskrækket”. Spørgsmålet var affødt af den debat, der var i gang på de sociale medier og i pressen, efter komikeren Torben Chris havde delt et billede, hvor han er i bad med sin toårige datter. Et billede der har ramt ned i det, som komikeren kalder en ”nøgenhedsforskrækkelse”, som han ikke mener ”hører hjemme nogen steder”. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, men lad mig lige starte med at besvare spørgsmålet:
Er vi blevet nøgenhedsforskrækket i Danmark?
Det kan umiddelbart virke som om vi er blevet mere nøgenhedsforskrækket, men ser vi eksempelvis på debatten om, hvorvidt elever skal kunne fritages fra badning efter gymnastik, er flertallet imod at eleverne fritages fra badning, ud fra en klar holdning om at nøgenhed er naturligt. En holdning der trækker imod at vi som befolkningsgruppe har en liberal holdning til ”nøgenhed”.
Jeg tror ikke på, at det handler om at vi er blevet ”nøgenhedsforskrækket”, men snarere om at vi har udviklet en ”seksualitetsforskrækkelse” – en forskrækkelse der ikke handler om nøgenheden, men derimod om at vi seksualiserer mange handlinger, som for 20-30 år siden var helt naturlige i vores samfund.
Foto: Torben Chris, Facebook
Lad os tage billedet af Torben Chris i badekarret med hans lille datter – rent nøgenhedsmæssigt ser vi jo ikke mere på det billede, end vi vil kunne se på en strand en varm sommerdag. Det som deler vandene så at sige, er jo at nogen tillægger handlingen et seksuelt motiv, og det er i min optik det, der er problemet – ikke at en far bader sammen med sin lille datter.
Det naturlige bliver seksualiseret
I vores forsøg på at beskytte vores børn mod krænkere og mod at blive krænket, er vi kommet til at gøre det naturlige unaturligt ved at seksualisere enhver handling, der involverer intimitet og nøgenhed.
Vi ser det i debatten om amning i det offentlige rum – hvor noget så naturligt som at amme sit barn er blevet genstand for en diskussion om, hvorvidt det krænker andres blufærdighed. Vi oplever det i forhold til de restrektioner, der er kommet i mange svømmehaller, hvor det er blevet forbudt at tage billeder inde i svømmehallen, eller reaktionerne når en mor tager en 8-årig dreng med i kvindernes omklædningsrum.
Mange husker måske historien om ”Ormen og solsorten” hvor redaktøren Louise Mørup Sonne for magasinet ”Vores Børn” på det nærmeste blev udråbt som værende pædofil, da hun fortalte om at ”Villads og jeg skraldgriner, når vi leger ‘Ormen og solsorten’ – hvor min hånd er en sulten solsort, der kommer flyvende og forveksler hans bette tissemand med en lækker, lille regnorm. Haps”. En uskyldig leg mellem en mor og hendes søn blev gjort vulgær og incestiøs i medierne og hos en bred skare af befolkningen.
Vi krænker vores børn, når angsten for at krænke dem tager overhånd
Jeg vil påstå, at vi krænker vores børn i vores forkvaklede forsøg på netop ikke at krænke dem. Vi skaber dermed en krænkerkultur, hvor vi har mistet den naturlige kropslighed, og når vi først mister den, så mister vi også en vigtig forudsætning for at udvikle et afslappet forhold, både i forhold til naturlig nøgenhed og til det at være et seksuelt væsen.
Når sex og seksualitet bliver tabu
I andre lande hvor sex og seksualitet er tabu, oplever mange at blive udsat for befamling og fysiske overgreb. Når vi mennesker forsøger at undertrykke seksualitet, så skaber vi en ”trykkoger”. Og så er der skabt grobund for rigtige seksuelle krænkelser.
Første skridt på vejen til et mere naturligt og åbent forhold til nøgenhed, er at få et mere naturligt og åbent forhold til vores seksualitet. For når vi fjerner tabuet og tør tale åbent om seksualitet, bliver vi også i stand til at skelne, hvilke situationer der er seksuelle og hvilke der ikke er. Og ikke mindst hvad der er naturligt, og hvad der er rigtige seksuelle krænkelser.