Seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Uanset om det er lærerne eller folk udefra der skal undervise eleverne i sex og seksualitet, kræver det at det er mennesker der har en faglig viden både om kroppen og sexologi, men også om hvordan vi taler om krop, sex og seksualitet. I uddannelsen til TLC SeksualCoach er der netop fokus på, hvordan vi skaber rum til samtale om seksualitet og bliver fortrolige med at møde andre mennesker – både unge og ældre – nærværende og professionelt. Samtidig giver uddannelsen en bred faglig viden om sexologi, der giver adgang til optagelse i Dansk Sexologforening.

---

Den sorte kasse og de grå sider

Jeg husker endnu timen i biologi, hvor vores biologilærer stillede en sort kasse på katederet. Han rømmede sig, og vi elever var ikke et sekund i tvivl om, at vores lærer var utilpas ved situationen. Brysk, som ville han tage nogen former for pjank i opløbet, tog han en pakke p-piller, et kondom og et pessar op af kassen og fortalte os om, hvordan man forebyggede graviditeter og undgik at få kønssygdomme. Der blev ikke talt om den svære forelskelse, og om hvordan vi taklede hormonerne der rasede i kroppen. Det vi fik at vide om hormoner var, hvad de gjorde ved drengenes stemmer, og at pigerne fik bryster. Vi fik slet ikke at vide, at nogen af os måske ville forelske os i en fra vores eget køn.

Snakken med mine forældre om sex og seksualitet var heller ikke særlig oplysende. Min far talte, stærkt tilskyndet af min mor, højtideligt om vigtigheden i ikke at give sig hen til en dreng alt for tidligt, og om hvor smuk en gave det er at give sig hen til den eneste ene. En noget andet snak end den, mine forældre havde med min storebror.

Det vores lærere og forældre ikke formåede at fortælle os, dengang sidst i 70’erne, blev opvejet af ”de grå sider” i mandebladet Ugens Rapport, som vi listede os til at læse i smug. De lidt mere vovede smugkiggede i Weekend Sex, som var et pornografisk magasin.

Dengang og nu
Hvordan forholder det sig her knap 40 år senere? Forskellige undersøgelser foretaget blandt forældre, folkeskolelærere og elever viser desværre, at vi stadig har svært ved at tale om sex og seksualitet.

En nyere undersøgelse viser, at 93 procent af forældrene til et barn i folkeskolen synes, at det er vigtigt, at man som forælder taler med sit barn om emner, der handler om krop, sex og seksualitet, men mange forældre får det ikke gjort, fordi de synes det er grænseoverskridende, og hver 10. forælder havde ikke talt med deres barn om de emner inden for det sidste år.

For forældre med børn på ungdomsuddannelser er tallet for hvor mange forældre, der ikke taler med de unge om seksualundervisningsemner, endnu højere end for forældre med børn i grundskolen. Her har 13 procent af forældrene ikke gjort det inden for det seneste år. De fleste danske unge får deres seksuelle debut i den alder, hvor de går på en ungdomsuddannelse.

Seksualundervisning er stadig en del af den obligatoriske undervisning fra 0.-9. klasse, men som dengang i 70’erne er det stadig et såkaldt timeløst fag, så der foreligger intet krav om, hvor mange timer skolerne skal sætte af til undervisningen.

Syv ud af ti børnehaveklasser får slet ikke seksualundervisning, viser undersøgelsen, som Sex & Samfund har gennemført blandt lærere i folkeskolen, til trods for at der er en landsdækkende fokus på seksualitet i folkeskolerne i uge seks hvert år. Undersøgelser foretaget på skolerne viser, at hovedvægten af seksualundervisningstimerne primært ligger i 7. og 8. klasse.

Eleverne vil ikke snakke sex og følelser med deres lærere
Eleverne synes det er i orden, at biologilæreren fortæller om anatomi, graviditeter og kønssygdomme. Men når det handler om følelserne og om at finde svarene på deres egen spirende seksualitet, så vil eleverne helst ikke tale med læreren.

Størstedelen af de adspurgte lærere synes ligeledes at dialogen kan være meget svær, fordi de ikke har en uddannelse i seksualundervisning og dermed ikke føler sig tilstrækkelig klædt på rent fagligt. Dernæst synes nogle lærere også, at emnets temaer, f.eks. undervisning om onani og sex, kommer for tæt på i forhold til hvilken relation, man som lærer gerne vil have til eleverne.

Når hverken lærere, forældre eller de unge formår at tage hul på den vanskelige dialog, bliver det andre aktører der sætter den seksuelle dagsorden, og i dagens samfund er det internettet der er den største kilde til oplysning.

Internet og porno
Vores unge henter størstedelen af deres seksuelle viden på internettet og hos kammeraterne.  Ved hjælp af nogle få søgeord og et enkelt klik har vi i dag adgang til ufattelig megen data. Internettet har den fordel, at de unge kan hente megen værdifuld information, som kan hjælpe de unge med at besvare mange af deres spørgsmål. Men ikke al information på nettet er lige kvalificeret.

Ugens Rapport og Weekend Sex er skiftet ud med online-porno
Nutidens unge har en helt anden seksuel platform at agere ud fra end min generation, men er de mere seksuel oplyste og erfarne end min generation var?

Vi ved fra undersøgelser at den seksuelle debutalder har været konstant siden 1960’erne, så den øgede seksualisering i det offentlige rum og den lettere adgang til pornografisk materiale har ikke ændret ved, hvornår de unge bliver seksuelle aktive.

Alligevel tales der meget om at unges seksuelle viden, normer og sprogbrug har ændret sig i årenes løb. En svensk undersøgelse blandt unge gymnasieelever i 1.g viser at de unge betragter porno som en informationskilde til viden om sex. De unge fortæller også at pornoen er en inspirationskilde, de bruger i deres egne seksuelle relationer.

De gymnasielærere og seksualvejledere der deltog i undersøgelsen fortæller også, at de oplever at seksualiteten er blevet mere rå, mere hård bland unge. Det er også den oplevelse vi får, når vi er ude og holde foredrag om sex og seksualitet fra vugge til krukke.

Det er tydeligt at de unge for hver ungdomsgeneration får et langt større seksuelt ordforråd, men det er også min erfaring, at den basale kropsforståelse blive mindre og mindre for hver generation. De unge ved for eksempel hvad ‘Eiffeltårnet’ og ‘rimming’ er, men de har ikke styr på den helt basale viden om kroppen og dens funktioner.

De unge opfatter det de ser i pornofilm som en særlig norm, de skal leve op til. Både drenge og piger føler et pres for, at de skal se ud som porno-modellerne og kunne en masse teknikker i sengen. Taler vi fortroligt med de unge, så fortæller de om præstationsangst, om at de har svært ved at mærke egne grænser, og om at skulle leve op til et urealistisk kropsideal.

Det er urealistisk at tro, at vi kan forhindre de unge i at orientere sig ved hjælp af porno. Derfor er vi også nødt til at inddrage pornoen i skolernes seksualundervisning, hvis vi skal have en dialog med de unge der giver mening. Vi bliver nødt til at tale ud fra den seksuelle kontekst, som de unge agerer i. Når unge bruger porno som informations- og inspirationskilde, så er vi nødt til at tale om porno og pornoindustrien, men især om de myter og illusioner som de unge har i kraft af pornofilmene. Det vil samtidig give os en anledning til at snakke om de mere almene emner omkring de unges seksualitet.

Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne.
De fleste unge har deres seksuelle debut, når de er omkring 16 år og forlader grundskolen. Det er paradoksalt, at vi tilbyder seksualundervisning i grundskolen, men i de år, hvor de unge reflekterer over hvem de er og har deres seksuelle debut, er de overladt til sig selv, internettet og kammeraterne.

I 2011 gennemførte Sex & Samfund en omfattende kortlægning af seksualundervisningen på ungdomsuddannelser. Kortlægningen giver et indblik i de unges viden og holdninger omkring sex og seksualitet og deres behov og ønsker i forhold til seksualundervisningen. Ifølge kortlægningen ønsker eleverne på ungdomsuddannelserne både mere viden om klassiske seksualundervisningsemner som sexsygdomme, prævention og abort samt mere bløde emner som f.eks. seksualitet, kærlighed, følelser, ansvar, grænser og seksuelle rettigheder.

Ifølge kortlægningen mangler eleverne på ungdomsuddannelserne basal viden om sexsygdomme, prævention, krop og seksualitet. 30 procent af eleverne svarer således, at de mangler viden om seksuelle rettigheder, 29 procent at de mangler viden om forskellige former for sex, 27 procent mangler viden om sexsygdomme og seksuelle overgreb, 25 procent om graviditet og abort, og 20 procent siger de mangler viden om seksualitet og krop.

Sex & Samfunds kortlægning understøttes desværre af tallene i statistikkerne, som viser at 15-24 årige har høj forekomst af provokede aborter og seksuelt overførte infektioner som klamydia, gonoré og genital herpes.

I ungdomsårene reflekterer de unge over, hvem de vil være, hvordan de vil være, og hvordan de vil se ud. For de fleste unge er ungdomsårene fyldt med nye muligheder, usikkerhed og masser af ubesvarede spørgsmål.

Det vil være oplagt at indføre seksualundervisning på ungdomsuddannelserne. Seksualundervisning på ungdomsuddannelserne giver god mulighed for at tage emner op, der omhandler seksualitet, køn, krop, lyst, rettigheder og identitet samt forskellige måder at leve sit liv på.

Seksualundervisning i grundskolen og på ungdomsuddannelserne.
Uanset om det er lærerne eller folk udefra der skal undervise eleverne i sex og seksualitet, kræver det at det er mennesker der har en faglig viden både om kroppen og sexologi, men også om hvordan vi taler om krop, sex og seksualitet.

I uddannelsen til TLC SeksualCoach er der netop fokus på, hvordan vi skaber rum til samtale om seksualitet og bliver fortrolige med at møde andre mennesker – både unge og ældre – nærværende og professionelt. Samtidig giver uddannelsen en bred faglig viden om sexologi, der giver de studerende adgang til optagelse i Dansk Sexologforening.